Vejledning

Brugervejledning :

På Startsiden kan du vælge de knapper, der er ud for den klinik / læge, du er tilmeldt.

Tidsbestilling:

Du kan ønske at vælge en tid indenfor de perioder, der vises på hjemmesiden. Tiden er 15 minutter, og der vil normalt kun være tid til at behandle ét problem. Du bedes anføre, hvilket problem, det drejer sig om ved at vælge i menuen eller skrive en kommentar. Børneundersøgelser kræver god tid, så det er ikke hensigtsmæssigt at bestille dem i aftenkonsultationstiden om onsdagen. Ved andre længerevarende konsultationer, som f.eks. forsikringsattester, er det stadig bedst, at du ringer og bestiller tid, så vi kan sikre os, at den nødvendige tid er til rådighed. Ved behov for en “hurtig tid” (samme dag eller dagen efter) skal telefonen fortsat benyttes, tlf.: 35 38 80 55.

Vi sender en E-mail til dig, hvor vi oplyser, hvilken tid du har fået.

Receptfornyelse og Emailkonsultationer kræver Brugernavn og Adgangskode.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du have et Brugernavn og en Adgangskode. Disse kan fås ved henvendelse i klinikken eller ved at oprette sig selv som bruger.

Hvis du har glemt dig Brugernavn og/eller din Adgangskode, kan du få fremsendt disse på din oprindeligt angivne Emailadresse.

Receptfornyelse:

Medicin, du er i fast behandling med, kan fornyes via hjemmesiden. Du kan vælge, om du vil hente recepten ved skranken i klinikken eller på et bestemt apotek. Det er kun muligt, at bestille medicin, som du får fast, og hvor det ikke er nødvendigt med kontrol hos lægen.

Vi sender en E-mail, når vi har ekspederet din anmodning

Emailkonsultation

Emailkonsultation er kun beregnet til spørgsmål, der ikke er af hastende karakter.

Hvis du eller dit barn har brug for hjælp i dag, skal du ringe på tlf.: 35 38 80 55 på hverdage mellem kl. 8 - 16 og udenfor dette tidsrum til lægevagten på tlf.: 1813.

Du kan, hvis du er tilmeldt klinikken, stille spørgsmål, der vedrører dig selv eller dit barn. Spørgsmålene kan være på max. 480 tegn = 6 linier.

Du kan forvente svar indenfor højst 3 arbejdsdage.